Hvid skærm efter maintenance mode


Når WordPress, plugins eller tema opdateres dannes en fil  .maintenance i roden af din WordPress. Denne side kaldes så længe opdateringen stå på. Som regel ikke ret længe. Hvis du ikke kan se din side men blot får en skærm hvorpå der står “Maintenance Mode – ckeck back later” eller sådan noget så slet .maintenance  via FTP.

Hvis det ikke hjælper er det fordi opdateringen gik galt og en eller flere filer mangler eller er beskadiget. Det kan være både selve WordPress, Temaet og plugins. Prøv først den mulighed du anser som den mest sandsynlige.

WordPress

Hvis du kan komme til kontrolpanelet kan du geninstaller Wp i opdateringer. Ellers må du installer en ny via FTP (overskriv filer).

Temaet

Hvis du kan komme til kontrolpanelet så skift til et at standardtemaerne (twenty-eteller andet). Hvis det virker så er det temaet der er problemer med. Slet temamappen via FTP og hent temaet igen via kontrolpanelet.

Hvis du ikke kan komme til kontrolpanelet så slet eller omdøb temamappen via FTP. Derved skulle WordPress efter et stykke tid “falde tilbage” på et af standardtemaerne og du skulle nu kunne komme til kontrolpanelet og hente dit tema igen.

Plugins

Omdøb pluginmappen via FTP. Det deaktiverer alle dine plugins. Se også her.

 

 

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *